Dem som kender denne blog (og det er sikkert ikke mange da den har ligget stille siden 2007) vil kunne se at en masse gammelt stof er blevet slettet., Intet holder evigt og det var på tide.
Grunden til at der intet er sket er ganske enkelt travlhed, og da den ikke er blevet mindre, kan jeg ikke garenterer at der snart kommer noget nyt. Man må bare vente og se
Wednesday, June 15, 2011
Friday, November 23, 2007
De bedste100 kr. jeg nogensinde har givet ud.
Dem som kender mig, ved at jeg har en datter, der lige er blevet 18 år gammel og som er født med læbe-gane-gumme spalte og en del andre ting og som derfor er opereret næsten 30 gange indtil nu og sikkert skal under kniven en del gange endnu inden hun er færdig med det. Dem som kender mig og hende ved også at hun er et helt fantastisk menneske, hvis fortræffeligheder kunne beskrives i længde og også bliver det når jeg får chanchen. Dette må dog vente til en anden gang, selvom hun selvfølgelig indgår i historien her.
Nogle gange er det i orden at købe børn.
Hun var vel knap 6 år gammel og var lige blevet opereret for gud ved hvilken gang i sin mund, næse og øjne og hun lignede en bokser der ved et uheld var havnet to vægtklasser for højt. Humøret var som sædvanligt helt i top og på trods af at hun havde hele næsen fyldt ud med sting og gasebind og to blå øjne, så var der fuld gang i hende hele tiden og hun lod sig ikke mærke hverken af sting eller blå mærker.
Heldigvis var de fleste af stingene lavet med selvopløselig tråd og sad indvendig i hals og næse, men den gasebind der sad i næsen, skulle naturligvis fjernes og det kan kun gøres på en måden, nemlig ved at man, med magt hiver dem ud, uden hensyn til at de sidder fast i blød slimhinde langt oppe næsehulen. Jeg tror alle kan forestille sig hvordan det gør og jeg gruede da også for dagen hvor det skulle ske fordi jeg viste at jeg var den eneste der ville få lov til at gøre det.
Jeg ville have givet alt.
Dagen kom hvor det skulle ske og vi havde fået vores egen stue på rigshospitalet så jeg kunne foretage "operationen" i ro og mag. Jeg havde forsøgt at løsne gasen så meget jeg kunne udvendigt, men min datter havde selvfølgelig lugtet lunden og var ikke meget for at jeg rørte ved hendes ømme lille næse. Efter flere forsøg og tilløb til forsøg foreslog jeg i desparation at jeg kunne købe hendes næse tamponer og hun indvildege men ville have den betragtelige sum af 50 kr. for dem, hvilket jeg naturligvis gik ind på uden betænkninger.
Jeg var nået til den erkendelse at det kun kunne gøres ved at tage dem hurtigt, så jeg hev hurtigt i den første og fik næsten 30 cm ud i første hug. Det viste sig at den var over en meter lang og må have gjort umådeligt ondt at få hevet ud af næsen.
At blive snydt er ikke altid det værste der kan ske.
Da den første var ude og blodet holdt op med at løbe insisterede hun på at hun i hvert tilfælde ville have 50 kr for den anden også og ikke kun 50 for dem begge. Dette indvilgede jeg naturligvis også straks i og da jeg nu viste hvor lang den var kom hele den anden gasetampon ud relativt hurtigt.
Hele resten afdagen gik min lille datter rundt med 100 kr i lommen og kunne ikke kommer sig over hvordan hun på den måde havde snydt sin far for så mange penge. Som om 50 kr ikke var nok, så havde hun fået det dobbelte ud af det. En gang imellem kikkede hun alvorligt op på mig og spurgte om jeg var ked af sådan at have midstet 100 kr og om jeg ikke ville have de 50 tilbage.
Det er de bedste 100 kr jeg nogen siden har givet ud, uden tvivl overhoved. hvad er dine??
Nogle gange er det i orden at købe børn.
Hun var vel knap 6 år gammel og var lige blevet opereret for gud ved hvilken gang i sin mund, næse og øjne og hun lignede en bokser der ved et uheld var havnet to vægtklasser for højt. Humøret var som sædvanligt helt i top og på trods af at hun havde hele næsen fyldt ud med sting og gasebind og to blå øjne, så var der fuld gang i hende hele tiden og hun lod sig ikke mærke hverken af sting eller blå mærker.
Heldigvis var de fleste af stingene lavet med selvopløselig tråd og sad indvendig i hals og næse, men den gasebind der sad i næsen, skulle naturligvis fjernes og det kan kun gøres på en måden, nemlig ved at man, med magt hiver dem ud, uden hensyn til at de sidder fast i blød slimhinde langt oppe næsehulen. Jeg tror alle kan forestille sig hvordan det gør og jeg gruede da også for dagen hvor det skulle ske fordi jeg viste at jeg var den eneste der ville få lov til at gøre det.
Jeg ville have givet alt.
Dagen kom hvor det skulle ske og vi havde fået vores egen stue på rigshospitalet så jeg kunne foretage "operationen" i ro og mag. Jeg havde forsøgt at løsne gasen så meget jeg kunne udvendigt, men min datter havde selvfølgelig lugtet lunden og var ikke meget for at jeg rørte ved hendes ømme lille næse. Efter flere forsøg og tilløb til forsøg foreslog jeg i desparation at jeg kunne købe hendes næse tamponer og hun indvildege men ville have den betragtelige sum af 50 kr. for dem, hvilket jeg naturligvis gik ind på uden betænkninger.
Jeg var nået til den erkendelse at det kun kunne gøres ved at tage dem hurtigt, så jeg hev hurtigt i den første og fik næsten 30 cm ud i første hug. Det viste sig at den var over en meter lang og må have gjort umådeligt ondt at få hevet ud af næsen.
At blive snydt er ikke altid det værste der kan ske.
Da den første var ude og blodet holdt op med at løbe insisterede hun på at hun i hvert tilfælde ville have 50 kr for den anden også og ikke kun 50 for dem begge. Dette indvilgede jeg naturligvis også straks i og da jeg nu viste hvor lang den var kom hele den anden gasetampon ud relativt hurtigt.
Hele resten afdagen gik min lille datter rundt med 100 kr i lommen og kunne ikke kommer sig over hvordan hun på den måde havde snydt sin far for så mange penge. Som om 50 kr ikke var nok, så havde hun fået det dobbelte ud af det. En gang imellem kikkede hun alvorligt op på mig og spurgte om jeg var ked af sådan at have midstet 100 kr og om jeg ikke ville have de 50 tilbage.
Det er de bedste 100 kr jeg nogen siden har givet ud, uden tvivl overhoved. hvad er dine??
Tuesday, February 06, 2007
Abortgrædser og fri abort
Lad mig starte med at sige at jeg er fuldgyldig tilhænger af den frie abort og den enkelte kvindes frie valg omkring graviditet, men at jeg også mener at hver abort er en meget alvorlig sag, der aldrig bør blive noget man bare gør og at ingen abort bør stå alene hen. Alt dette er affødt af diskussionerne omkring en forlængelse af grænsen for lovlig abort fra 12 uge til f.eks. 16 uge.
Historien om et fantastisk menneske.
Her er jeg så nødt til at fortælle historien om min første datter. Hun er født med dobbelt Læbe-, Gane- og gummespalte, to sammenvoksede finger på venstre hånd, højre hånd er en såkaldt spaltehånd, hvor pege og langemand mangler og tommelfingeren er ekstra bred, og to sammenvoksede tær på højre fod.
Hun er i dag 17 år gammel og går i 1.g og hun er et på alle måder fantastisk menneske. Nu er der sikkert mange der siger at det skal en far jo sige, men vi er langt ude over det niveau. Hun er socialt indstillet og vader helt ubekymret ind i alle mennesker, hun har gode veninder fra Bornholm til Århus og her er tale om venskaber der er startet da hun var helt lille og som hun stædigt fastholder på trods at travlhed og lange afstande.
I skolen er hun uovertruffen dygtig og det er faktisk reglen snare end undtagelsen at hun kommer hjem med 12 taller. Jeg kan ikke huske hvornår hun sidst var under 10, jeg tror ikke det er sket mens hun har gået i gymnasiet. Når klassekammeraterne har problemer med opgaver eller andet er det min datter de ringer til og hun bruger velvilligt tid på at forklare og hjælpe når der er ting der ikke forstås. Hun er ikke den eneste på det niveau i klassen, men hun er den eneste der også magter at formidle og tager sig tiden til det.
Hun er selvstændig om moden og ikke bange for at søge råd og vejledning. De få gange hvor vi er uenige om tingene er hun altid velargumenterende og velbegrundet og når hun træffer sine beslutninger er det altid på et ordentligt grundlag. Hun er aldrig kontrær og altid parat til at accepterer argumenter og følge vores råd hvis de er fornuftigt argumenteret.
Hun er positiv og livsglad og vil en masse med sit liv og jeg er helt overbevist om at hun nok skal nå langt. Hun sætter sig realistiske mål og prioriterer flot så hun når det vigtige.
Og hvad har det så med abort at gøre.
Hvis man, da jeg var 27 år gammel og ligde havde fået at vide at jeg skulle være far, havde fortalt mig hvilke misdannelser min datter skulle komme med, så er jeg helt sikker på at jeg havde vlagt abort. Jeg er endda helt sikker på at jeg slet ikke havde været i tvivl om beslutningens rigtighed.
Jeg kan blive helt svedt og få knuder i maven ved tanken om hvad jeg så var gået glip af.
Enhver abort bør være en enkelt beslutning under vejledning.
Der kan være masser af gode, fornuftige og rigtige grunde til at foretage en abort, man skal bare huske, at enhver abort potentielt dræber den næste Stephen Hawkins eller Einstein og at en hver abort potentielt slår et fantastisk menneske ihjæl. Jeg er glad og lettet over at jeg ikke selv skal stå i den beslutning mere og kan sige at beslutningen var truffet da jeg skulle være far for anden gang. Da fik vi at vide at der var 50 % risiko for at barnet ville komme med tilsvarende misdannelser. Vi havde på forhånd valgt at gennemføre graviditeten selvom den næste skulle komme med tilsvarende og vi var fantastisk heldige. Vi fik endnu en pige, der ikke ligner den første ret meget, men også er et helt fantastisk menneske. Og så er der den helt uvæsentlige detalje at hun har alle fingre og tæer, hvilket ikke er noget vi bemærker i det daglige.
Historien om et fantastisk menneske.
Her er jeg så nødt til at fortælle historien om min første datter. Hun er født med dobbelt Læbe-, Gane- og gummespalte, to sammenvoksede finger på venstre hånd, højre hånd er en såkaldt spaltehånd, hvor pege og langemand mangler og tommelfingeren er ekstra bred, og to sammenvoksede tær på højre fod.
Hun er i dag 17 år gammel og går i 1.g og hun er et på alle måder fantastisk menneske. Nu er der sikkert mange der siger at det skal en far jo sige, men vi er langt ude over det niveau. Hun er socialt indstillet og vader helt ubekymret ind i alle mennesker, hun har gode veninder fra Bornholm til Århus og her er tale om venskaber der er startet da hun var helt lille og som hun stædigt fastholder på trods at travlhed og lange afstande.
I skolen er hun uovertruffen dygtig og det er faktisk reglen snare end undtagelsen at hun kommer hjem med 12 taller. Jeg kan ikke huske hvornår hun sidst var under 10, jeg tror ikke det er sket mens hun har gået i gymnasiet. Når klassekammeraterne har problemer med opgaver eller andet er det min datter de ringer til og hun bruger velvilligt tid på at forklare og hjælpe når der er ting der ikke forstås. Hun er ikke den eneste på det niveau i klassen, men hun er den eneste der også magter at formidle og tager sig tiden til det.
Hun er selvstændig om moden og ikke bange for at søge råd og vejledning. De få gange hvor vi er uenige om tingene er hun altid velargumenterende og velbegrundet og når hun træffer sine beslutninger er det altid på et ordentligt grundlag. Hun er aldrig kontrær og altid parat til at accepterer argumenter og følge vores råd hvis de er fornuftigt argumenteret.
Hun er positiv og livsglad og vil en masse med sit liv og jeg er helt overbevist om at hun nok skal nå langt. Hun sætter sig realistiske mål og prioriterer flot så hun når det vigtige.
Og hvad har det så med abort at gøre.
Hvis man, da jeg var 27 år gammel og ligde havde fået at vide at jeg skulle være far, havde fortalt mig hvilke misdannelser min datter skulle komme med, så er jeg helt sikker på at jeg havde vlagt abort. Jeg er endda helt sikker på at jeg slet ikke havde været i tvivl om beslutningens rigtighed.
Jeg kan blive helt svedt og få knuder i maven ved tanken om hvad jeg så var gået glip af.
Enhver abort bør være en enkelt beslutning under vejledning.
Der kan være masser af gode, fornuftige og rigtige grunde til at foretage en abort, man skal bare huske, at enhver abort potentielt dræber den næste Stephen Hawkins eller Einstein og at en hver abort potentielt slår et fantastisk menneske ihjæl. Jeg er glad og lettet over at jeg ikke selv skal stå i den beslutning mere og kan sige at beslutningen var truffet da jeg skulle være far for anden gang. Da fik vi at vide at der var 50 % risiko for at barnet ville komme med tilsvarende misdannelser. Vi havde på forhånd valgt at gennemføre graviditeten selvom den næste skulle komme med tilsvarende og vi var fantastisk heldige. Vi fik endnu en pige, der ikke ligner den første ret meget, men også er et helt fantastisk menneske. Og så er der den helt uvæsentlige detalje at hun har alle fingre og tæer, hvilket ikke er noget vi bemærker i det daglige.
Tuesday, September 26, 2006
Kim Guldbergs Blog
Denne blog vil indeholde ting og sager primært om søgemaskineoptimering og it sikkerhed. Løst og fast, rygter og andet der falder naturligt. Der vil blive brugt referencer til forskellige andre sites, f.eks. bufferzone.dk, kim.guldberg.googlepages.com hvor jeg også kører et par blogs.
Når jeg fanger op på spændende ting og sager inden for emnerne, vil der også blive blogget
Når jeg fanger op på spændende ting og sager inden for emnerne, vil der også blive blogget
Subscribe to:
Posts (Atom)
